top of page

Mangler I et skud god energi på arbejdspladsen?

Få nyt liv i jeres virksomhed med en professionel ordning FIRMAMASSAGE

RING

52 80 70 52

FYSIOogMASSAGE har fokus på medarbejderes velvære og forebyggelse af skader i forbindelse med det daglige arbejde. 

Jeg tilbyder jer et produkt af høj faglig standard med bedst mulig effekt. Jeg tilbyder massageordning som kan være til stor gavn for medarbejdere inden for mange forskellige brancher og med mange forskellige arbejdsformer, hvad enten der er tale om stillesiddende kontorarbejde eller arbejde med tunge løft. Når vi hver dag foretager de samme, ofte ensformige bevægelser, kan der hurtigt opstå arbejdsrelaterede skader eller anspændthed bestemte steder i kroppen. Ligeledes kan en stressfuld hverdag sætte sine dybe spor i kroppen.

En firmaaftale med mig er et sundhedstiltag, der generelt giver gladere og sundere medarbejdere.  Ledelsen får sendt et positivt signal om, at virksomheden investerer i medarbejdernes velvære. Man skal huske, at nedtrykte og anspændte medarbejdere er ineffektive medarbejdere.

Fordele ved firmamassage

•     Glade og loyale medarbejdere

•     Et godt arbejdsmiljø med et øget fokus på sundhed

•     Medarbejderen får større arbejdsglæde og mentalt overskud, hvilket øger effektiviteten

•     Mindre sygefravær og færre langvarige sygeforløb

•     Firmamassage kan trækkes fra i skat som en alm. driftsomkostning

Hvordan virker massagen?

Massage bruges til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader, og jeg sætter ligeledes fokus på en øget kropsbevidsthed, således at den enkelte medarbejder får mulighed for at reflektere over egne arbejdsbevægelser til forebyggelse og sundhedsfremme.

Jeg tilbyder en professionel massageordning, hvor alt nødvendigt udstyr kan stilles til rådighed for jeres virksomhed, således at I kun skal sørge for et lokale til afholdelse af massagen. Jeg kan sørge for massagebriks, lagner, massagecreme osv.

Massageordning bliver tilpasset til jeres arbejdsdag. Vi fastsætter sammen et interval, hvor jeg kan komme forbi jer i virksomheden og yder professionel massage til jeres medarbejdere. Firmamassagen kan både planlægges i medarbejdernes arbejdstid eller efter arbejdstid – alt afhængig af hvad der passer jer bedst. 

Priser og behandlingsforløb for erhvervskunder aftales individuelt i forhold til jeres ønsker og behov.

Arbejdsgivere, der tilbyder alle medarbejdere massage, kan få fuldt skattefradrag for udgifterne. Medarbejdere beskattes ikke af sundhedsudgifter betalt af deres arbejdsgiver. Du kan læse mere på SKATs hjemmeside

bottom of page